Alvorlige og smitsomme sygdomme
Situation
Et eller flere børn eller medarbejdere udviser symptomer på en alvorlig eller smitsom sygdom.
Alarmering
Alarmen kan komme fra forældre, medarbejdere eller Styrelsen for Patientsikkerhed.
Den lokale leder vurderer situationen og kontakter B&U’s interne krisestyringsorganisation. B&U's interne krisestyringsorganisation
Opgaver
- Tage vare på alle og begrænse risiko for smitte
- Følge gældende vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og anvisninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Informere medarbejdere og forældre om smittefare og hvordan man skal forholde sig.
Handling
Styrelsen for Patientsikkerhed tager stilling til, hvem der skal informeres, hvornår informationen skal gives og hvilket indhold informationen skal have. Den lokale leder formidler informationen til berørte forældre og medarbejdere efter Styrelsen for Patientsikkerheds anvisninger.
For daginstitutioner med børn i alderen 0-6 år skal forældre orienteres om forekomst af smitsomme sygdomme ved opslag eller anden relevant informationskanal, hvor det findes formålstjenligt, og i overensstemmelse med Styrelsen for Patientsikkerheds anvisninger.
Ledelse og organisation
Den lokale leder har ansvaret for indsatsen.
Kommunikation
Nærmeste leder orienterer B&U's interne krisestyringsorganisation
Oprettelse/revision
Denne indsatsplan er udarbejdet af Børn og Unge.
Godkendt af direktør Helle Støve, juni 2026.