Ekstremt vejr
Situation
Vejret er (eller varsles som) så ekstremt, at udendørs færden frarådes, og bygninger og udenomsarealer kan blive skadet.
Der er risiko for, at børn og medarbejdere ikke kan komme hjem fra eller frem til skolen eller institutionen.
Alarmering
Den lokale ledelse holder sig løbende orienteret om lokale vejrvarsler.
Opgaver
Den lokale leder vurderer behov for at etablere nødpasning.
Den lokale leder iværksætter og informerer om nødpasning, hvis det findes nødvendigt.
Medarbejdere har ansvar for at sikre børnenes tryghed og sikkerhed.
Handling
- Leder sikrer, at legeplads og bygninger klargøres til ekstremt vejr
- Leder træffer, på baggrund af varslinger og lokale forhold, beslutning om, hvorvidt planerne for dagen opretholdes, eller der skal iværksættes nødpasning
- Leder iværksætter handleplanen for nødpasning og oplyser medarbejderne herom
- Leder sikrer en alarmering til forældre med besked om, hvordan der handles
Ledelse og organisation
Den lokale leder har ansvaret for indsatsen.
Kommunikation
Leder orienterer B&U's interne krisestyringsorganisation
Kontaktoplysninger
Nærmeste leder kontaktes.
Oprettelse/revision
Denne indsatsplan er udarbejdet af Børn og Unge.
Godkendt af direktør Helle Støve, juni 2026.