Evakuering

Sådan gør du ved evakuering.

  • Hvis du har pc-arbejdsplads - lås computeren (ctrl - alt - delete holdes nede samtidigt, tryk derefter enter). 
  • Er det en brand eller brandalarm, som er årsag til evakuering - luk døre og vinduer (døre må ikke låses). 
  • Forlad straks området - få alle med ud. Tal tydeligt - stop ethvert tilløb til panik! 
  • Benyt nærmeste frie udgang. Gå til anviste samlingssted og meld dig til din daglige leder eller politiet. 
  • Undgå brug af elevator. 
  • Sørg for at få dine nødvendige personlige ejendele med.

Der bør være udpeget evakueringsansvarlige på alle etager. 
Hvis der ikke er udpeget evakueringsansvarlige, har afdelingslederen / institutionslederen ansvaret for effektiv evakuering.

På samlingsstedet

  • Bliv på det anviste samlingssted, indtil du får anden besked.
  • Sørg for at kende antallet af medarbejdere, gæster og eventuelle håndværkere.
  • Sørg for at foretage optælling på samlingsstedet, og meld straks eventuelt savnede personer til brandvæsnets eller politiets indsatsleder.

Følg de grønne evakueringsskilte eller benyt nærmeste frie flugtvej/udgang.

keyboard_arrow_up Sidst opdateret 04. januar 2019 af